Fanø

Dette skønne sommerhus ligger på naturgrund omgivet af klitter, kun 10 min. gang til stranden. Fra huset er der året rundt rig mulighed for at opleve Fanøs natur på nærmeste hold. Bl.a. rådyr, kaniner og fasaner færdes tæt på huset.

Ca. 6 km fra huset ligger skovlegepladsen, der ikke alene er helt unik på grund af beliggenhed, men også fordi alle legeredskaber er udført i naturtræ. Fanø ligger i Vadehavet, et af verdens vigtigste vådområder for fisk, fugle og sæler. Her kan I opleve tidevandet og de mange millioner af trækfugle, der hvert år passerer området.

Landsbyerne Nordby og Sønderho byder på mange kulturoplevelser. Tag på byvandring og se på de mange fredede og velbevarede huse. Øen rummer en rig historie, der vises i byernes museer. Se og nyd de lokale kunstneres malerier, glas, keramik, ravsmykker m.m. på de små atelier’er og kunsthåndværksteder rundt om på øen.

Den golfinteresserede vil glæde sig over ikke alene at kunne spille i Danmarks ældste golfklub, men også på den eneste Golf Link bane i landet, hvor alle 18 huller selvfølgelig ligger i naturskønne omgivelser.

Max. 8 pers.

Sommerhuset indeholder:

  • Kabel TV, dvd - og radio med cd-afspiller
  • To badeværelser med gulvvarme, spa, sauna, vaskemaskine, tørretumbler
  • Køkken med opvaskemaskine
  • 4 soveværelser
  • Dejlig stor terrasse
  • Fri, trådløst internet; medbring dog venligst egen computer.
  • Grill

Sommerhusets adresse er: Paradisvej 20, Rindby, 6720 Fanø.

For at se turistinfo om området klik her 

Henter moduldata ...